Case RC Plast

Om RC Plast

RC Plast er en regenereringsvirksomhed, der regenerer plast – spild fra produktioner. RC Plast blev etableret i 1984, og producerer cirka 13.000 års tons. Ud af disse 13.000 års tons, bliver cirka 75% eksporteret. RC Plast beskæftiger sig 100% med produktion, og er derved meget afhængige af deres produktionsanlæg.

Michael K. Nielsen

Administrerende direktør

De skarpeste priser var hos forsikringsmæglerneRC Plast

En ny ejerkreds hos RC Plast betød en revurdering af deres forsikringsopgaver.

”Skal man have de skarpeste priser, skal man have en forsikringsmægler. Det er alfa og omega at være forsikret på den rigtige måde, især fordi at forsikringspolicerne er svære at gennemskue. Vi har ikke kapaciteten, til at have en intern. til at håndtere forsikringer”

RC Plast fik i år 2002 AON som forsikringspartner, hvor de fik Klaus Jespersen som personlig kontakt.

”På grund af de personlige relationer vi har skabt, og den behandling vi har fået, flyttede vi med ham til Hansson & Partners.”

Det nye samarbejde mellem RC Plast og Hansson & Partners kom for alvor på prøve i år 2011, da hele RC Plasts produktion brændte ned, på grund af en kortslutning i en ledning. Hansson & Partners bistod RC Plast ved skaden, og med hjælp fra deres forsikringspartner, kom de godt ud af situationen.

”Hjælpen vi modtog fra Hansson & Partners var meget tilfredsstillende, og Hansson & Partners gav også råd med på vejen om brug af eksterne rådgivere. Vores drift tab blev minimeret, og en nødproduktion blev etableret i Esbjerg.  Det betød at vi både kunne beholde vores kunder og alle vores medarbejdere. ”

Efter et halvt år var RC Plast oppe på ¾ kapacitet igen. Efter skaden har RC Plast installeret sprinklingsanlæg, for at forebygge en lignende skade skulle opstå igen.

Kontaktbehovet mellem de to samarbejdspartnere er meget begrænset, men når der er brug for rådgivning er Hansson & Partners kun et opkald væk.

”Vi holder et forsikringsmøde årligt, hvor vi diskuterer om nogle af forsikringerne er overflødige, og om der er nogle forsikringer vi mangler. Vi har stor tiltro til Hansson & Partners i det omfang vi bruger dem. Vores henvendelser bliver behandlet seriøst og hurtigt, og kommunikationslinjen er meget kort.”

I dag har RC Plast kunne mærke en økonomisk gode ved deres partnerskab med Hansson & Partners.

”Hansson & Partners har hjulpet os med at betale den rigtige pris for de rigtige forsikringer, og vi har opdaget, at der var en besparelse at hente.”

Der er altså nu tid til at fokusere udelukkende på deres styrke, produktion, mens Hansson & Partners tager sig af deres forsikringsbekymringer.

”Alt i alt vurderer vi Hansson & Partners som en seriøs samarbejdspartner der er nem at komme i kontakt med. Servicen er altid god, og der er svar på vores henvendelser samme dag.”